Hvad er egentligt fidusen med SoMe?

Sociale medier er kommet for at blive. Danmarks Statistik viser, at 75% af virksomheder med mindst ti ansatte er at finde på sociale medier. Og med god grund! SoMe er nemlig fremragende som både marketing- og kommunikationsværktøj.

Men hvor starter man? Hvad er værdien i SoMe? Og er det virkelig nødvendigt for en virksomhed, der laver metalkomponenter at fodre de sociale medier?

Kort og godt er svaret JA! Hvorfor vil vi komme ind på i artiklen her.

For mange små og mellemstore virksomheder der arbejder med CNC-maskiner og industri 4.0, kan SoMe virke som et fremmed land, der ikke vedrører dem. Men det er faktisk et enestående værktøj til at skabe brand awareness, kundedialog, netværke og gøre interessenter til kunder.

Vi laver metalkomponenter – hvad skal vi lave på Facebook?

SoMe bør være et vigtigt parameter i alle virksomheders kommunikationsstrategi. Vi har i tidligere indlæg nævnt, at industrivirksomheder undervurderer deres potentiale på sociale medier, og derved går glip af både nye kundeleads og vigtige dialoger med kunder. Det kan være svært for en seriøs industrivirksomhed at se, hvad de skal lave på sociale medier – og endnu sværere at se den målbare værdi, når man ikke har inkorporeret det som en del af sin faste kommunikationsstrategi. 

Din virksomhed kan på sociale medier holde fingeren på pulsen indenfor netop din branche ved at være up to date på konkurrenters nye tiltag, interagere med kunder, netværke med ligesindede fra branchen og have øjet på bolden, når det kommer til branchetendenser.

Hvis dine tre største konkurrenter styrer showet på de sociale medier, har skabt et brand og interagerer med kunderne, skal din virksomhed vel ikke være den, der hænger i bremsen, fordi du ikke kan se fidusen med SoMe?

Vi kunne nævne mange grunde til, hvorfor det er vigtigt for din virksomhed at være til stede på de sociale medier. Men lad os gøre det kort og holde os til to stærke årsager:

Sociale mediers magnetiske kraft

Sociale medier kan fungere som en identitetsmarkør for jeres virksomhed, og er faktisk et vigtigt led i processen i at føre jer fra producent til brand. I kan være de bedste i branchen til netop det, I gør og have en ultralav medarbejder turnover, men hvis I ikke kan forstå at formidle dette via sociale platforme, kommer jeres produkt aldrig længere ud end word of mouth, og medarbejderne vil ikke skabe sig en tilknytning til deres arbejdsplads som et ‘brand’. Dette gælder ligeledes potentielle medarbejdere, der i deres jobsøgning leder efter jeres virksomhed på sociale medier efter at have stødt på jobannoncen online. Står jeres brand knivskarpt med en tydeligt defineret SoMe-presence, vil nye potentielle (og eksisterende) medarbejdere kunne genkende sig selv i jeres brand og værdier. Det skaber tilknytning og loyalitet – to faktorer, der holder på eksisterende medarbejdere og tiltrækker nye.

Et indblik i personerne bag industrien

De forskellige platforme som Instagram, Facebook og LinkedIn kan bruges som et direkte talerør mellem virksomhed og kunde. Sociale medier er netop sociale. Det er virksomhedens mulighed for at blive personliggjort og kundernes mulighed for at række ud og interagere på en uformel, let måde ved at dele, kommentere og like.

På den måde viser SoMe sig enormt vigtig i en virksomheds overordnede kommunikationsstrategi. Kunder og interessenter får en social forståelse af, hvem folkene bag virksomheden er. Det tager jer fra jernhårde metalkomponenter til Leder Lars og HR Hanne. Der sættes altså ansigter på medarbejderne, og det driver kunderne til at knytte forståelse og tilhørsforhold til virksomheden, fordi de ser, at der er “rigtige mennesker bag”. Ved kontinuerlige opdateringer af jeres SoMe med en bred vifte af opslag, kan du skabe uvurderlig omtale og kundeloyalitet.

Har I SoMe-strategien på plads?

For det har vi!
Vi har fuldstændig styr på alt det nørdede fra algoritmer og targeting til målgruppespecifikt content og fangende visuals – og vi deler gerne ud af vores viden.

Eller bedre endnu: vi kan være jeres samarbejdspartner, så I trygt kan overlade jeres SoMe-strategi hos os.

Grib knoglen, så vi kan få en snak om jeres virksomhed, og hvordan I bruger de sociale medier.