Slut med zink. Hvad nu?

 

 

Kunde

Hornsyld

Projekt

Nyt svinefoder, der løser problemet med udfasning af medicinsk zink 

Hvad vi gjorde
  • Kampagnewebsite
  • Sociale medier

Kampagne for udfasning af medicinsk zink

Danske svineavlere har et problem. Hornsyld har en løsning, og vi har fået opgaven med at kommunikere om den. Det handler om diarre, men læs videre alligevel.

Nu bliver det lidt griseteknisk: Når smågrise skal vænnes fra deres mor, skal de over på normalt svinefoder. Men det er hårdt for deres maver, og de får typisk diarre i fravænningsperioden. Diarre er, udover at være pænt træls, et problem for svineproducenten, fordi grisene taber sig og ikke vokser, som de skal. Derfor har man i årevis givet dem foder tilsat zink, som – populært sagt – sætter en prop i.

HORNSYLD web

EU har imidlertid forbudt brugen af medicinsk zink fra juni 2022. Og det er godt nyt for miljøet, for alt den megen zink ryger lige gennem grisen og ud i kloakken – og fra den ud i vandløb, søer og åer.

Så nu står danske svineavlere med det problem, at det er svært at finde et alternativ til medicinsk zink. Hornsyld har imidlertid udviklet et foderprodukt, der løser problemet, uden at grisene taber i vægt og dermed også mister salgsværdi.

Foderet hedder AX3, og Hornsyld er så sikre på, at dette foder giver grisene god vækst, at de endda tilbyder svineavlerne at stille en vægt op i stalden, så man kan dokumentere, hvor meget grisene tager på i vægt. Ganske gratis. Dertil kommer et omfattende dokumentationsprogram og kompetent rådgivning 1:1 - det hele er en del af pakken fra Hornsyld.

HORNSYLD Piglet

Men tiden er knap, og svineavlerne skal informeres om, at der findes et alternativ til zinkholdigt foder.

Vi har derfor udviklet et kampagnewebsite under titlen Ude Af Zink, og er gået i gang med en større kampagne på sociale medier og på fagmedier målrettet de knap 1000 svineavlere, der findes i Danmark. Kampagnesitet er relativt teknisk, fordi svineavlere i dag er særdeles veluddannede og har en stor detailviden om ernæring, medicin og så videre – og det gælder om at kunne dokumentere, at AX3 rent faktisk kan det, der står på æsken.

Det hele skal gerne kulminere på den store Nutrifair-messe i 2022, hvor alle svineavlerne mødes.

Tag et kig på udeafzink.dk! (også selvom grise og diarre ikke er dit primære interesseområde)

Faktaboks

Hornsyld er en familieejet korn- og foderstofforretning med en årlig omsætning på ca. 1,5 mia. kroner. Det nye, proteinholdige svinefoder markedsføres under navnet AX3 af datterselskabet Triple-A.

Mangler du et fedt kampagnesite og nogle stærke ideer til dine produkter?

 

Book et møde i dag