MAN Diesel & Turbo: Corporate website

Kunde MAN Diesel & Turbo
Projekt

FXA har gennemført opgaven med at udvikle en stor del af indholdet til en hjemmeside, som indeholde over 500 sider, med adskillige tekstblokke, billeder og grafikker.

Hvad vi gjorde

Udvikle en stor mængde indhold 

MAN Diesel & Turbo producerer skibsmotorer

Ikke nok med det — de producerer alt fra forholdsvist små skibsmotorer (sådan på størrelse med en minibus) til nogle af verdens største skibsmotorer (på størrelse med et fireetagers hus og med næsten 40 MW rå dieselpower ud i den ene ende).

MAN-Diesel-Turbo-Corporate-website

De producerer desuden motorer til kraftværker, turboladere, turbiner og al det andet gods, der skal til, når der skal fremstilles energi i stor skala.

MAN Diesel & Turbos website er også i stor skala. Mere end 500 selvstændige sider med adskillige tekstblokke, billeder, grafikker, links og infobokse til hver, og Factor X har netop gennemført opgaven med at udvikle en stor del af indholdet hertil.

Arbejdet har foregået i tæt samarbejde med MAN Diesel & Turbos kommunikationsfolk i både Danmark og Tyskland. 

Turbo!

Lad os således eksempelvis henlede opmærksomheden på subsitet Turbomachinery – et af i alt seks områder på MAN Diesel & Turbos website. 

Turbomachinery er betegnelsen for alt det kram, der skal til, når der produceres energi til industrielle formål eller til det generelle elnet.

Der skal bruges turbiner, ekspandere, kompressorer foruden alt det udenom: Bygninger, transformerstationer, service, distribution… MAN Diesel & Turbo har en finger med i spillet hele vejen rundt.

På baggrund af eksisterende og nye tekster fra virksomheden har vi omskrevet og ensrettet det tekstlige indhold, og vi har udvalgt og tilrettelagt fotomateriale, der passer til. Vi har arbejdet med grafikker, grafer og illustrationer, og endelig har vi, side for side, konstrueret indholdet i MAN’s eget content management system.

Men når man har så ustyrligt mange produkter af så ustyrlig høj kompleksitet, er der to ting, der tæller på et website.

Det skal være let at finde vej til lige præcis det, man har interesse i, og det skal fortælles og forklares kort og præcist, så den besøgende kan få relevant information hurtigt – eller i det mindste vide, hvor han skal henvende sig for mere information.

Derfor er alle siderne i sitet bygget op efter følgende formel:

 

  • Mange, fortællende overskrifter
  • Illustrativ grafik eller foto
  • Kort, ensartet brødtekst
  • Mange punktopstillinger
  • Mange links til mere info
  • Hvis muligt: Altid en liste over kundens direkte fordele

Har du et projekt eller et produkt, du gerne vil visualisere på en original og engagerende måde?

 

Så har vi et bud på hvordan.

 

Book et møde i dag