Nyt website?

Ja tak, det bli´r 40.125,-!

Denne blog handler om at vælge den rigtige webleverandør. Den er for dig, der ikke har en webshop og som nu skal vælge en rådgiver, der kan sikre en online tilstedeværelse, som skaber forretning. Ikke nødvendigvis den billigste. Spoiler alert: vi vil klart anbefale FXA, men inden du tager den beslutning, er her en række gode pointer, som du kan bruge kvit og frit:

 
Som vi skriver i en anden blog om dette emne, så er et website som en hamster. Den når aldrig længere end til dens 3. fødselsdag… 

Det er kun en sandhed med moderationer - for virksomheder der ikke sælger deres varer via en webshop, oplever ofte, at deres website bliver meget ældre. Det skyldes primært, at man ikke bruger sitet til at skabe forretning men kun som et slags udstillingsvindue.

Derfor vil et forældet website ikke stå og blinke med gule advarselslamper om, at det ikke længere er tidssvarende. Men teknologien vil hurtigt løbe fra en ældre model af CMS. Vigtigere endnu så er indhold hurtigt forældet. Og er indholdet ikke specialtilegnet præcist til dem, man gerne vil ramme, er det ubrugeligt allerede inden det lanceres.

Skal man for alvor have glæde af et nyt website, så skal man igennem en række vigtige overvejelser:
  1. Hvorfor skal vi have nyt website?
  2. Hvilke problemer skal det løse?
  3. Hvem skal vi ramme?
  4. Hvilket indhold er relevant?
  5. Skal der være en sammenhæng mellem sociale medier og websitet?
  6. Skal viden om kunden blive aktiveret via CRM?
  7. Og skal man vælge WordPress, HubSpot, DynamicWeb, One.com eller noget helt femte?

De spørgsmål vil indgå i følgende emner, som vi herfra vil gennemgå:
  1. Strategiske overvejelser
  2. Beskrivelse af målgrupper
  3. Overvejelser om trafik og kundeleads
  4. Valg af digital platform

 

Strategiske overvejelser

Alle virksomheder har en forretningsstrategi. Enten nedfældet på papir eller arkiveret i hovedet på ledelsen. Det betyder, at der er en plan for hvilken vej virksomheden skal gå og hvilke overordnede mål den skal indfri. Så langt, så godt.

Selvsamme strategi skal være fundamentet for et nyt website. Man kan sige, at en forretningsstrategi skal understøttes af en strategi for kommunikationen, som websites bliver en større og større del af. Orker man ikke alt det strategi-halløj, så kan man tage en lidt mere praktisk tilgang, og blot tage konkret stilling til de tre HV´er: HVEM skal vi kommunikere til, HVAD skal vi kommunikere og HVOR skal vi kommunikere.

Beskrivelse af målgrupper

Det lyder umiddelbart lige til højrebenet at svare på, hvem vi skal kommunikere til. Men ofte drukner de klare budskaber, fordi man vil ramme en gruppe af forskellige personer med de samme budskaber. For er direktøren vigtigere at komme i dialog med end studentermedhjælpen? I sidste ende, ja. Men sandheden er måske, at medhjælpen er vigtig ”gatekeeper” til direktøren og derfor afgørende for kommunikationen. Blot som eksempel. Derfor er første øvelse netop at identificere 2-4 ”personas”, som der skal tilegnes relevant indhold.

Hvad vi skal kommunikere, hænger uhjælpeligt sammen med det foregående. Når vi kender vores personas i dybden, hvor gamle de er, hvilken uddannelse de har, hvilke ansvarsområder, ønsker, drømme og håb, så kan vi begynde at kreere relevant indhold, som de synes er interessant, og som løser nogle konkrete problemer for dem. Vi vil fremstå som eksperter på de felter, som vores personas finder interessante.

Hvor vi skal kommunikere, er også drevet af personas, fordi de søger information forskellige steder. En lille allegori: Websitet er moderskibet. Men sociale medier, Google og paid content er den vestenvind, der får skibet til at sejle. Det betyder, at trafik til websitet øges med inspirerende indhold, der skal lokke flere interesserede ombord. Så derfor et det vigtigt at have gjort sig overvejelser om, hvor målgruppen bør rammes med indholdet.

Mange virksomheder synes forståeligt nok, at det er temmelig uoverskueligt at bygge et nyt website og tage stilling til ”hvem”, ”hvad” og ”hvor”. Men det bliver blot endnu mere uoverskueligt, hvis man bruger penge og tid på at gøre noget forkert.

Trafik og kundeleads

Altså: Relevant indhold skaber kundeleads. ”Content is King”, som man sagde i 00´erne. Det gode indhold skal drive leads ind på sitet og derfra skal vi identificere dem, så den reelle kundedialog kan komme i gang. For at skabe trafik skal alle værktøjer i skuffen tages i brug; paid content, SEO og targeting. Hvad det præcist handler om, vil blive mere end almindeligt langhåret at beskrive lige her, men lad os alligevel kradse lidt i overfladen af begreberne, for at komme frem til, hvorfor de er vigtige.

Betalt annoncering er en god måde at få trafik på sit website, og det øger chancen for at Googles algoritme opdager, at man findes. Og det er godt. Det er mest effektivt, hvis annoncerne på sociale medier peger på et konkret emne, og ikke blot på websitets forside.

SEO er det mest feterede begreb, som mange dog ikke rigtig ved, hvad betyder. Søgemaskineoptimering. Det handler om at have masser af relevant indhold, der benytter fagtermer, som dine kunder selv søger på. Har man et website, som for nemheds skyld er på engelsk, så mister man chancen for at nå sine danske kunder. Ikke fordi de ikke forstår engelsk, men fordi de ikke vil søge på engelske begreber, men på danske. De søger en vandhane, men på din hjemmeside sælger du ”armaturer”. I vil altså aldrig mødes.

Og sidst men ikke mindst, så skal man have styr på sin targeting. Det er et begreb, der peger tilbage til dine personas og deres uddannelse, interesser og mediebrug. Når du ved noget om dét, så ved du hvor dit indhold skal præsenteres.

Alle disse lidt tekniske discipliner er afgørende for, om selv verdens bedste website vil blive besøgt af nogen som helst. Det kræver godt indhold, marketing og evnen til at identificere en bruger med navn og e-mail. For pointen med et website må jo være at skaffe interesserede brugere, som kan gøres til trofaste kunder. Og ja, det er muligt.

Valg af digital platform

Vi er nu nået tilbage til den problematik, som overskriften pegede på. Lad det være sagt med det samme: Vi hos FXA kan sagtens lave et website til 40k. Men skal vi bidrage med strategiske overvejelser om målgrupper, tekstindhold, fotos, infografik og løbende blogs bliver det selvfølgelig dyrere. Dette er netop en af de udfordringer mange virksomheder møder, når de efterspørger på et nyt website. Hvad koster det og hvad indeholder det? Det kan være en jungle at gennemskue, hvad man faktisk får for sine penge. Nogle webleverandører vil tilbyde et website til 99,- om måneden. Andre vil sige 40.000,- for et færdigt site. Og andre igen vil komme med et tilbud med endnu flere nuller efter. Hvordan skal man navigere i det?

Forskellen handler om, hvad man får for pengene. Man kan roligt regne med, at et website til 10.000,- ikke er det samme som et til 100.000,-.

Hos FXA vil vi typisk anbefale, at et website skal integreres med CRM, så de kundedata man har i salgsafdelingen, bliver brugt aktivt i marketingafdelingen. Det giver langt bedre mulighed for at tracke en kunde fra første kontakt til første faktura, og dermed høste erfaringer med kundens ”rejse” gennem kommunikationen. Og deraf høste erfaringer om den effektive kommunikation til den næste potentielle kunde.

Vælger man Wordpress, så vælger man den mest brugte CMS platform i verden, som oftest er lidt billigere end konkurrenterne. Men det betyder samtidig, at man skal bruge lidt flere penge på løbende opdatering af de mange moduler, som Wordpress-sites er opbygget af. Samtidig skal man tilkøbe andre typer software, for eksempel ActiveCampaign for at arbejde med online marketing.

FXA JA NEJ

HubSpot, som vi forhandler, fordi vi sjovt nok mener de er bedst, kræver ikke løbende omkostninger til opdatering, og har allerede et marketingmodul indbagt i systemet. Samtidig er det funderet på CRM – som ovenikøbet er gratis at bruge. CMS, CRM, marketing- og salgsmoduler i samme pakke, what´s not to like?

Det vigtige er altså at vide præcist, hvad man har brug for, for at kunne vælge den rigtige webplatform. Vil du vide lidt mere om forskelle og ligheder mellem WordPress og HubSpot, så læs her:  https://www.hubspot.com/comparisons/wordpress-vs-hubspot

Og således nåede du endelig til bunden i denne ørkenvandring af en blog om valg af website-leverandør. Er du stadig i tvivl, så ring :o)