Skip to content

Gromas

Det kræver mennesker at få maskiner til at præstere

Gromas er eksperter i metalforarbejdning til korrosive miljøer med erfaring indenfor markederne; Food, Pharma, Offshore og Defence. Deres kundebase var baseret netværk og godt omdømme. Men de ønskede i højere grad at fremstå relevante og professionelle online. Projektet indebar derfor udvikling af budskaber og optimering af Gromas' visuelle fremtoning. 

(Hvad vi gjorde)

Vi udviklede en komplet kommunikationsstrategi, en ny visuel identitet og en designguide baseret på et opdateret logo, et nyt website, en profilvideo og retningslinjer for den løbende kommunikation. 

 

FXA-Website-Cases-Gromas-Welding
FXA-Website-Cases-Gromas-Corporate-Folder
FXA-Website-Cases-Gromas-Small-Components

Dialog er vigtigere end maskinlister 

Gromas udvikler og producerer metalkomponenter til Food-, Pharma-, Offshore- og Defence industrien. Som specialister i korrosive miljøer med stor teknisk indsigt er indgangen til kundens projekter altid at formidle det gode samarbejde og få kundens behov og Gromas’ kompetencer til at gå op i en højere enhed. 

Da Gromas og FXA påbegyndte arbejdet med at udvikle en strategi for kommunikationen stod det hurtigt klart, at den menneskelige vinkel med faglige kompetencer, sparring og rådgivning er vigtig for Gromas. Det er ud fra tanken om, at dialog er vigtigere end maskinlister - og at selv den mest specialiserede CNC-maskine ikke kan løse meget uden mennesker. 

Gromas ønskede at skabe en stærk visuel identitet med udgangspunkt i deres værdigrundlag og tilgang til markedet. En identitet der kunne bidrage til at formidle historien om deres mange kompetencer og dermed møde nye kundeemner online. Vi identificerede hvem, kommunikationen skulle ramme, samt hvilke budskaber netop disse mennesker ville være interesseret i. 

FXA anbefalede HubSpot som CMS platform fordi denne platform gav mulighed for at samle salgs- og marketingaktiviteter mere effektivt, integrere sociale medier i den løbende kommunikation samt sikre valide brugerdata. Gromas ønskede at outsource hele kommunikationindsatsen til FXA - og det er vi selvfølgelig glade for. Fordelen for Gromas er, at de nu har fået et dedikeret marketingbureau, som aktivt foreslår nye tiltag og sikrer, at der kontinuerligt bliver kommunikeret værdifuldt indhold på deres platforme. 

FXA-Website-Cases-Gromas-Small-Metal-Components

Det kræver mennesker at maskiner til at præstere 

Omdrejningspunktet i kommunikationen er tesen om, at det kræver mennesker at få maskiner til at præstere. Det handler om at synliggøre vigtigheden af det løbende samarbejde med kunden, som Gromas har haft stor succes med i mere end 40 år. Det nye for Gromas er, at de i fremtiden kommer til at fortælle meget mere om deres kompetencer og samarbejder på sociale medier. Derfor tager en stor del af strategien udgangspunkt i at få opmærksomhed på deres sociale medie kanaler og derigennem trække trafik til websitet.

Det nye website er bygget på HubSpot CMS, som belejligt nok spiller 100% sammen med HubSpot CRM, og har dermed direkte fat i viden om de enkelte besøgende og hvad de forventer af et online besøg. 

FXA-Website-Cases-Gromas-Logo-Skilt

Hvad siger kunden?

Søren Agerbæk
CEO, Gromas

”Det er ikke hver dag, vi skifter hjemmeside. Samarbejdet med FXA har været positivt, fordi de har gjort sig umage med at beskrive processen og iøvrigt vist ægte interesse for vores forretning”. 

 

FXA-Website-Cases-Gromas-Flag
FXA-Website-Cases-Gromas-Visitkot

(Kontakt os)

Skal vi frisætte din virksomheds potentiale? 

Med udgangspunkt i jeres virkelighed omsætter vi strategi til synlige resultater. Lad os tage en snak om jeres behov.

FXA-Bureauet-Team-Peter-Lindstroem
Peter Lindström
Administrerende Direktør
plm@fxa.dk
+ 45 22 99 52 68