Skip to content

Støtek

The ultimate furnace technology

Støtek ønskede at revitalisere deres identitet, som ikke længere repræsenterede virksomheden optimalt. Projektet indebar derfor udvikling af et nyt website, en stærk visuel identitet og klare retningslinjer for deres fremtidige kommunikation. 

(Hvad vi gjorde)

FXA udviklede en ny visuel identitet for deres brand, en designguide baseret et opdateret logo, et nyt website og skabte klare retningslinjer for den løbende kommunikation. 

FXA-Website-Cases-Stotek-Furnace-2

Samme gode kvalitet i ny indpakning 

Støtek udvikler, designer og producerer aluminiumsstøbeovne til den globale bilindustri. Konkurrencen er skarp, og kunderne hænger ikke på træerne. Alligevel er det lykkedes Støtek at blive et respekteret navn i branchen med støbeovne i særklasse. 

Det kan FXA desværre ikke tage æren for. Til gengæld bidrog vi til at skabe overensstemmelse mellem virksomhedens stærke brand, deres visuelle identitet og kommunikationen. Vi mødte Støtek kort før en af branchens vigtigste messer for trykstøbning og trykstøbeprocesser i Nürnberg. Der blev arbejdet med den visuelle identitet for at skabe et – nå ja – mere helstøbt univers at præsentere produkter og ydelser i. Det oplagte er nogle gange også det bedste. Derfor blev den flotte blå farve, som ovnene er lakeret i, valgt som deres corporate farve. Samme visuelle logik blev anvendt til at designe en grafisk markant blåstribet baggrund i stil med logotypen. 

Selve logotypen blev kun nænsomt revideret, men vi udviklede et brand promise, som sætter retningen for, hvordan Støtek opfatter sig selv, og hvordan de gerne vil opfattes i branchen: The Ultimate Furnace Technology. 

På messen i Nürnberg udarbejdede vi en kundeaktivitet, hvor besøgende kunne få mere information om Støtek produkter via en QR-kode eller ved at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Aktiviteten gav 100+ sign-ups på de to dage messen varede. 

FXA-Website-Cases-Stotek-Flydende

Med venlig assistance fra 3D 

En Støtek smelteovn kan være fra 3-8 meter lang og veje 4 tons, så det er ikke just nemt at få gode fotos af produkterne i et realistisk miljø. De produkter der er installeret i produktionen hos VW eller Tesla vil desuden være vanskelige at fotografere, uden at produktionen går i stå. 

Støtek havde således ikke et stort bibliotek af produkt stills eller videoer, som vi kunne arbejde med. Derfor udviklede vi et miljø i 3D ud fra Støteks produktionsfiler af alle produkterne. På den måde blev det muligt at placere den enkelte ovn, i den ønskede position og få både retvisende videoer og stills ud af øvelsen. 

 

FXA-Website-Cases-Stotek-Furnace-Closeup
FXA-Website-Cases-Stotek-Furnace
FXA-Website-Cases-Stotek-Warehouse

Et stærkt brand stærkt repræsenteret 

Resultatet af alle anstrengelserne blev et visuelt univers, som deres nuværende og potentielle kunder kan relatere til, og som Støtek selv er stolte af at vise frem. 

Ved at facilitere en visuel præsentation af deres støbeovne, kan Støtek også nemmere indgå som en relevant konkurrent på det internationale marked. Det er nemlig ikke altid nok, at være virkelig dygtig til det man laver, hvis man ikke har en optimal måde at vise det frem på.  

Mission accomplished! Et stærkt brand stærkt repræsenteret.

FXA-Website-Cases-Stotek-Skilt

(Kontakt os)

Skal vi frisætte din virksomheds potentiale? 

Med udgangspunkt i jeres virkelighed omsætter vi strategi til synlige resultater. Lad os tage en snak om jeres behov.

FXA-Bureauet-Team-Peter-Lindstroem
Peter Lindström
Administrerende Direktør
plm@fxa.dk
+ 45 22 99 52 68