LO Plus

LO Plus

Grafisk design, Tekst, koncept og PR

Kunde: LO Plus

Dato: 30 August 2016

Type: Redesign, Branding, Website

Link: www.loplus.dk

LO Plus er et fordelsprogram for medlemmerne af de 13 forbund, der udgør LO. Med mere end 800.000 medlemmer af ordningen er der basis for at forhandle store besparelser hjem, og LO Plus-medlemmerne kan opnå fordele mere end 1300 steder rundt om i hele Danmark – og på nettet, selvfølgelig.

LO Plus giver rabat på alt lige fra benzin og rejser til computerudstyr, dæk, forlystelser og byggemarkeder. Og det kan betale sig at være med – en undersøgelse fra CBS har netop dokumenteret, at LO Plus ligger helt i top blandt alle landets fordelsprogrammer, når det gælder kundetilfredshed.

Flere medlemmer, tak!

Flere medlemmer, tak!

LO Plus jo gerne rekruttere endnu flere medlemmer og gøre de eksisterende medlemmer opmærksomme på de mange fordele ved ordningen – og det er her, FXA kommer ind i billedet.

Vi været en tæt samarbejdspartner i udviklingen af et mobilspil i form af et lykkehjul, hvis formål var at få flyttet så mange brugere over på den mobile LO Plus-platform som muligt – og naturligvis skabe opmærksomhed blandt de LO-medlemmer, som endnu ikke er med i fordelsprogrammet. Spillet fungerer samtidigt som et læringsspil, hvor facts om LO Plus bliver kommunikeret.

Små julelege...

Små julelege...

FXA har også sørget for julehygge på arbejdspladserne. Vi har designet og medvirket i udviklingen af årets julekalender-app, hvor medlemmerne hver dag kan åbne en pakke og deltage i lodtrækningen om fine gaver og en særlig lodtrækning juleaften om et rejsegavekort.

og en masse andet!

... og en masse andet!

Når LO holder kongres, er LO Plus også repræsenteret. Her sørger vi for, at LO Plus bliver eksponeret på deres egen stand med diverse LO Plus materialer.

Vi har desuden udviklet design til LO Plus' helt særlige kreditkort til medlemmerne af alle 13 medlemsforeninger, så fx Dansk Metal og Spillerforeningen har hver sit design på både medlemskort og de tilknyttede kreditkort. Vi designer og tilrettelægger også den medlemsbog, LO Plus udsender til medlemmerne en gang om året, og vi har stået for landsdækkende annoncering både online og offline.