Flydende stål i store baljer

Flydende stål i store baljer

Grafisk design, Print media, Tekst, koncept og PR

Kunde: Valdemar Birn

Dato: 15 maj, 2015

Type: Profilbrochure

Link: Se brochuren

Vald. Birn A/S er et jernstøberi. Sådan et rigtigt et, hvor der er sort og støjende og varmt, og hvor store mænd hælder 1400 grader varmt stål op i baljer og støber gearkasser og svinghjul til lastbiler; sådan et sted, hvor det fyger med gnister, og hvor de smelter skrotstål om i gigantiske induktionsovne, inden de forædler det smeltede jern til nye produkter.

Hvor de støber ved bogstaveligt talt at hælde flydende stål ned i forme af sand. Og hvor de bagefter fræser og drejer og pudser og maler, til produkterne er klar til at blive sendt over til Volvo eller ned til en bilfabrik et sted i Europa.

Et fedt sted, kort sagt.

Ny profilbrochure

Ny profilbrochure

Alene mængden af fakta om stedet er aldeles forbløffende. Næsten 100% af stålet er omsmeltet skrot – men slutproduktet er fuldkommen rent og med lige præcis de egenskaber, det skal have.

Så der var nok af gode og spændende historier at fortælle i firmaets profilbrochure. Og det gjorde vi så! Og vi pakkede det rigtigt fint ind i lækkert design, der understøtter virksomhedens dna.

Ild og flydende stål

Ild og flydende stål

Fede billeder

Vi fik opgaven med at skrive, layoute og producere BIRN’s nye firmaprofilbrochure. Billedsiden alene er et kapitel for sig – det vrimler med fantastiske motiver i sådan et jernstøberi.

Infographics

Forbløffende tal og kendsgerninger

Infographics

Men ikke mindst tog vi alle de fantastiske fakta, der er om BIRN, og skruede en infografik sammen, som kort og fyndigt præsenterer de forbløffende tal og kendsgerninger.

Se selv her – og ring til os, hvis din næste firmaprofilbrochure skal være lige så spektakulær.