AH Industries: Digital kommunikation til et globalt marked

AH Industries: Digital kommunikation til et globalt marked

Kunde: AH Industries A/S

Dato: 2015

Type: B2B, Strategi, web, nyhedsbreve

AH Industries: Website på to sprog

Se den færdige løsning her: www.ah-industries.com

AH Industries er en dansk industrikoncern, der producerer og bearbejder større metalemner til fx vindindustrien og offshore. AH Industries udvikler og sælger også avanceret løftegrej til vindmøllebranchen og har produktion rundt om i Danmark og i Kina.

I forbindelse med en større reorganisering af virksomheden fik vi opgaven med at udvikle og producere et helt nyt website, der skulle være omdrejningspunktet i en ny, mere fokuseret kommunikationsindsats.

I kølvandet af det nye website skulle en hel del andre kommunikationstiltag søsættes: Brochurer, præsentationer og ikke mindst et nyhedsbrev med direkte feed til sociale medier.

Vi begyndte med at tilrettelægge websitets arkitektur, inden vi gik i gang med at redesigne det grafiske udtryk.

Noget af det vigtigste for AH Industries var at få kommunikeret klart, hvad de tre forskellige forretningsområder i virksomheden egentlig gør, hvad forskellene er, og hvordan kunderne kan få tilført ekstra værdi gennem hele forsyningskæden ved at handle med de tre områder.

Storskalastål

Storskalastål

En uhyre vigtig del af projektet var fotografering på de forskellige produktionssteder i Danmark. AH Industries befinder sig i en branche, hvor både produktion og færdige produkter egner sig fremragende til billeder, og vi var enige om, at færdige billeder fra et billedarkiv ikke vil være den rigtige løsning her.

Som maskinfabrik er det uhyre vigtigt for AH Industries at kommunikere kompetence, maskinpark og dygtige medarbejdere – også i det visuelle udtryk – og det gør man bedst ved at få taget professionelle billeder.

Content marketing

Content marketing

Med websitet sikkert i luften gik vi videre med at tilrettelægge, skrive og layoute AH Industries’ nye profilbrochure, første version af AH’s elektroniske nyhedsbrev og en professionel salgspræsentation.

Kunden har ordet

Kunden har ordet

"Factor X Adman kom ind med deres solide viden og erfaring og kunne også bidrage med stærk forretningsforståelse og strategisk indsigt. Resultatet er blevet et løft til vores grafiske profil og vores vinkel på kommunikationen, udformet som et stærkt website og en række effektive, salgsorienterede kommunikationsværktøjer.”

Thomas O. Kristensen, AH Industries A/S