parallax background
Kun for de unge:
Kommunikation for uddannelsesinstitutioner
Kreativitet med analytisk afsæt
21. juni 2017
ELO Nordic – konkurrencekraft gennem digitalisering
10. oktober 2017

Kommunikation til unge mennesker under uddannelse – eller unge, der overvejer en uddannelse – kan være en speget affære, fordi alt og alle vil have dem i tale. Derfor handler det om at skære budskaberne skarpt til, når segmentet hedder 18 til 25 år.

FXA har i årevis været leverandør af stærk visuel kommunikation til en lang række uddannelsesinstitutioner, hvor vores sans for det rammende budskab og den sylespidse vinkling giver god effekt.

Københavns Universitet

Københavns Universitet har brugt os gennem længere tid til forskellige kommunikationsopgaver, lige fra annoncekampagner til det kort over København, Universitetet udgiver til de nye studerende hvert år. Også forskellige årsberetninger, festprogrammer og andre, større publikationer har fundet vej gennem vores hænder til et stort og kræsent publikum.

Niels Brock og Metropol

For Niels Brock og for Professionshøjskolen Metropol har vi udviklet alskens sager fra personaleblade til kreativ konceptudvikling på nye kampagner, interaktive magasiner, film og årsberetninger.

Endelig har vi også produceret masser af smukke kommunikationsprodukter til Kulturministeriets Børnekulturens Netværk og – i en helt anden boldgade – Kilroy Travel, hvor vi har udviklet et idekatalog for rekruttering af ambassadører, hvis opgave var at få de unge til at drage ud i verden på sabbatår og snuse lidt til mangfoldigheden på den anden side af Kruså Grænse.