Rendyrket konkurrencekraft!
15. november 2016
AH Industries: Digital kommunikation til et globalt marked
15. november 2016

Danfoss – Ventiler i 3D


Fra stort og tungt til småt og digitalt

Danfoss Industrial Refrigeration har i de senere år haft stor succes med deres ICF Flexline® valve stations – ventilhuse med plads til diverse funktionsmoduler, som bruges i industrielle køleanlæg. Her bruger man en lang række forskellige kontrolventiler, måleventiler og reguleringsventiler, og ofte sidder de på række i en kølestreng.

De er store, tunge og optager en masse plads, og for hver ny funktion skal der svejses og tilpasses – alt sammen noget, der svækker kølestrengen og gør anlæggene unødigt komplicerede. Danfoss’ valve stations er tomme ventilhuse, der kan udstyres med diverse funktionsmoduler, hvilket gør det hurtigere at ændre på et køleanlægs opbygning og reducerer både vægt og antallet af svejsninger.

ICF Konfigurator til iPad

Successen er så stor, at Danfoss efterhånden har et meget stort program af denne type ventiler i alverdens størrelser. De største er endog meget store – alt for store til at en sælger kan proppe dem i kufferten og tage dem med ud til en kunde.

Derfor bad Danfoss os om at finde på en måde at præsentere ventilhusene digitalt, således at kunden selv kan vælge mellem forskellige konfigurationer og se, hvordan det færdige resultat tager sig ud.

I værktøjet kan man vælge mellem de to største modeller af ICF Flexline valve stations: DIN 50 og DIN 65. Når man har valgt funktionsmodul, kan man derefter rotere den færdige ventilstation og betragte den fra alle sider.

Prøv selv værktøjet her: www.danfoss.com/ICF-TOOL